Kål

Kål er en fælles dyrkningsgruppe med meget forskellige former. Nogle typer danner tætte hoveder, mens andre dyrkes for løse blade, høje stængler eller sideskud. Fælles for dem er en forholdsvis lang vækstsæson og et stort behov for næring, vand og plads.

De fleste kåltyper trives bedst i køligt, jævnt vejr. Unge planter vokser hurtigt om foråret, mens mange efterårs- og vintertyper udvikler kvalitet gennem sensommeren og tåler lave temperaturer bedre end varme og tørke.

Så kål i små potter, bakker eller et beskyttet såbed. Forkultivering giver bedre kontrol med fugt, snegle og jordlopper, mens planterne er små. Så frøene forholdsvis tyndt, og prik eller pot dem om, før rødderne bliver filtret sammen.

Planterne er klar til udplantning, når de har flere rigtige blade og en fast rodklump. Hærd dem gradvist ved at stille dem ude i længere perioder gennem en uge, før de plantes på deres endelige sted.

Sæt planterne lidt dybere, end de stod i potten, og tryk jorden fast omkring rødderne. Kål står bedst i fast jord; løs jord kan give ustabile planter og dårlig hoveddannelse.

Vælg et åbent sted med sol og jord, der holder på fugten uden at være vandmættet. Arbejd velomsat kompost eller husdyrgødning ind før plantning, især hvor jorden er let eller udpint.

Kål bruger meget kvælstof under bladvæksten, men overdreven gødning kan give bløde planter. En jævn forsyning er bedre end store, sene doser. Hold jorden dækket med kompost eller andet organisk materiale for at mindske udtørring.

Undgå at plante kål på samme sted år efter år. Et sædskifte med flere år mellem korsblomstrede afgrøder reducerer risikoen for jordbårne problemer som kålbrok.

Hold jorden jævnt fugtig, især efter udplantning og mens hoveder eller store blade udvikles. Lange tørre perioder bremser væksten, og pludselig meget vand bagefter kan få hovedkål til at revne.

Vand grundigt ved jorden frem for lidt og ofte. Planter i højbede og let sandjord skal kontrolleres oftere end planter i tungere jord.

Fjern konkurrerende ukrudt tidligt, men hak forsigtigt. Kål har mange rødder tæt ved jordoverfladen.

Dæk nyplantede kål med fint insektnet, og sørg for, at nettet slutter tæt ved jorden. Det kan beskytte mod kålsommerfugle, kålfluer, duer og flere andre skadedyr, før de når at etablere sig.

Kontroller bladundersider for æg og larver gennem sommeren. Små angreb er langt lettere at håndtere end planter, der allerede er gennemhullede. Snegle kan især tage småplanter efter udplantning.

Jordlopper laver små huller i unge blade. Velfugtede, hurtigt voksende planter klarer angreb bedre end planter, der står stille i tør jord.

Gule, slappe planter kan skyldes vandmangel, næringsmangel eller beskadigede rødder. Træk en svag plante op og undersøg rodsystemet. Opsvulmede, misformede rødder kan være tegn på kålbrok.

Dårlig hoveddannelse skyldes ofte forkert tidspunkt, for tæt plantning, løs jord eller vækststop efter udplantning. Sørg for stabile forhold frem for at forsøge at presse planterne med ekstra gødning sent i sæsonen.

Fjern syge planter og plantedele fra bedet. Kompostér ikke materiale med tydelige jordbårne sygdomme, hvis komposten ikke bliver varm nok til at uskadeliggøre smitten.

Hovedkål skæres, når hovedet føles fast ved et let tryk. Brug en skarp kniv, og lad eventuelt stokken stå, hvis typen kan danne små sideskud.

Bladkål høstes nedefra og op. Tag de ældste, fuldt udviklede blade, og lad topskuddet fortsætte. Det giver en længere høstperiode og holder planten i vækst.

Høst i tørt vejr, hvis kålen skal gemmes. Fjern beskadigede yderblade, men lad beskyttende blade sidde på hoveder, der skal opbevares.

Notér hvilke typer der lykkedes på dit sted, og hvornår de faktisk blev høstklare. Kål reagerer tydeligt på forskelle i jord, vind, sommervarme og skadedyrspres.

Flyt næste års kål til et nyt bed. Brug gerne bælgplanter, løg eller andre ikke-korsblomstrede afgrøder i mellemtiden, så sædskiftet ikke blot bliver en symbolsk flytning en halv meter.