Rødkål

Rødkål er en hovedkål med tætte blade i røde, violette og mørkt purpurfarvede toner. Farven skyldes naturlige plantepigmenter og kan ændre udtryk under tilberedning afhængigt af rettens surhedsgrad.

Der findes tidlige sommer- og efterårssorter samt senere typer til vinterbrug. Sortens navn og frøposens anvisning er derfor afgørende for, hvornår hovedet forventes færdigt.

Vælg rødkål, hvis du vil have en fast hovedkål, der både kan bruges rå, tilberedt og syltet. Den egner sig til dyrkere, der kan give planten god plads gennem en forholdsvis lang sæson.

Rødkål danner som regel et fastere hoved end spidskål og kræver god afstand for at udvikle både yderblade og hoved. Senere sorter står længe på bedet og skal derfor have adgang til næring og vand gennem hele sommeren.

Bladfarven er ikke et sikkert modenhedstegn. Bedøm i stedet hovedets størrelse, vægt og fasthed i forhold til sortens beskrivelse.

Ujævn vanding kan give revnede hoveder. Hold jorden fugtig, mens hovedet fyldes, men undgå vandmættet jord. Et lag organisk dække hjælper med at udjævne fugten.

Rødkål angribes af de samme skadedyr som andre kål. Net tidligt i sæsonen er lettere end at rense et tæt hoved for larver senere.

Skær hovedet, når det føles fast og har nået sortens forventede størrelse. Høst før alvorlig frost, medmindre sorten specifikt er beregnet til at stå længere.

Hoveder til opbevaring skal være tørre, faste og uden dybe skader. Behold enkelte beskyttende yderblade, og opbevar køligt med luft omkring hovederne. Brug beskadigede hoveder først.

Snit rødkål fint til råkost og salater, eller tilbered den langsomt til et blødere tilbehør. Syre fra eksempelvis eddike eller frugt hjælper med at bevare en klarere rød tone, mens mere basiske forhold kan trække farven mod blåviolet.

Sortens tæthed gør den også velegnet til fermentering og syltning. Brug friske, ubeskadigede blade og rene redskaber.